Ørsholtgård

Ørsholt, landbrugsejendommen med ca. 12 ha fredskov ned til Gurre Sø

Vi har indgivet to klager til Naturklagenævnet:

En klage over, at driftsbygningerne nu er indrettet og ombygget til chokoladefabrik midt i det beskyttede landskab uden landzonetilladelse, dvs. ingen høring eller offentlighed med mulighed for indsigelse og eventuel klage. Ansøgningen blev behandlet som en byggetilladelse med vilkår. Desværre tabte vi denne sag, hvilket forhåbentlig får som konsekvens, at myndighederne vil se på denne del af lovgivningen igen. Det har ikke været formålet med planloven, at en landmand skulle kunne opføre en fåredriftsbygning, som blev benyttet til fåreavl i en meget kort periode, og så 5 år senere sælge ejendommen til en chokololadefabrikant, der kan ombygge driftsbygningen til en chokoladefabrik, blot det ydre ikke ændres.

Offentlig adgang ad sti til Gurre Sø

Den anden klage, som vi indgav sammen med Helsingør Kommunen til Naturklagenævnet drejer sig om, at ejeren ikke ville/vil respektere det påbud, som kommunen gav i sommeren 2007 om, at hegn, låge m.m. skal fjernes i fredskoven, fordi der er offentlig adgang i fredskoven og ad en lille sti til Gurre Sø. Nedenfor kan du læse om sagsforløbet:

Naturklagenævnet har 16. juni 2008 afsat en kendelse, som giver kommunen ret i, at der er adgang ad stien, og at skovmyndigheden kan bestemme, at hegnene skal ned.

Retten ved Helsingør har 10. september 2009 givet Naturklagenævnet medhold: Ejeren skal fjerne lågen til søen og havebeplantningen i skoven.

Helsingør Kommunen har ligeledes på vor foranledning 2. juni 2008 givet varsel til ejeren om påbud om at åbne de aflåste låger ved Ørsholtvej og åbne for adgangen ved Fiskerhuset, således at der igen kan vandres fra Ørsholtvej til sti langs Gurre Sø og videre til Horserød. Kommunen vil ikke give tilladelse til at denne vej nedlægges.

Kommunen har allerede 18. juni 2008 fulgt op på Naturklagenævntes afgørelse.

Det seneste i denne sag er, at kommunen den 10. september 2009 har givet ejeren af Ørsholtgård et nyt påbud om, at lågen skal stå åben i en vinkel på 90 grader, og at adgangen til stien fra Ørsholtvej skal tydeliggøres på forskellige nærmere angivne måder.

Desværre efterkommer ejeren ikke påbuddet. Den lille låge til stien fra Ørsholtvej til Gurre Sø er nu i strid med påbuddet og naturbeskyttelsesloven lukket. DN Helsingør har anmeldt dette til kommunen, der den 17. februar 2010 har givet ejeren endnu et påbud og indskærpet overfor ejeren, at den lille låge til stien ned til Gurre Sø skal stå åben. Hvis dette ikke efterkommes, vil kommunen overgive sagen til politiet.

Den daværende ejer mageskiftede med det offentlige i l976-77 og fik broen m.m., mod at der til enhver tid skal være åbent ad stien og stien rundt om søen. Der blev i sin tid erlagt 300.000 kr. fra statens side.

Da lågen fortsat ikke står åben, agter DN Helsingør påny at klage til kommunen.

Kommunen har i april 2012 givet ejendommens ejer et påbud om at fjerne forhindringer, der hindrer offentlighedens færdsel ad stien ned til Gurre Sø fra Ørsholtvej, men har i september 2012 trukket påbudet tilbage, angiveligt fordi man ikke kan bevise, at stien har været ulovligt spærret.

Foreningen har den 26. oktober 2012 klaget til Miljø- og Naturklagenævnet over kommunens tilbagetrækning af påbudet. NMK afgørelse gik DN imod.

Kommunen har den 16. juni 2015 givet tilladelse til at nedlægge stiadgang fra Gurre søsti til Gurre sø ved Fiskerhuset mod etablering af alternativ adgang fra søstien til Gurre Sø.

Natur- og Miljøklagenævnet har 18. november 2015 ophævet kommunens tilladelse til at nedlægge og flytte stien ned til Gurre sø ved Fiskerhuset. Afgørelsen lyder på, at kommunen ikke kan give tilladelse til at nedlægge og flytte stien. Stien kan dog godt nedlægges af ejerne, men så skal den nedlægges helt, så ejerne heller ikke kan bruge den, dvs den skal afspærres af et ubrudt hegn, og det gør de næppe, da den fører ned til søen. Hvis de ikke nedlægger stien helt skal offentligheden have adgang til den. Det er et enigt udvalg der har afsagt kendelsen. Sagen beror derfor efter DN Helsingørs opfattelse fortsat på Landrettens afgørelse.