Årsmøde 2019

Årsberetning Danmarks Naturfredningsforening Helsingør 27.10.2019

I dette år giver navnet Danmarks Naturfredningsforening god mening. Esrum Søs omgivelser er netop i år godkendt som fredningsprojekt af Nordsjællands Fredningsnævn. Fredningen samler flere gamle fredninger og udlægger en sti svarende til den af regionen udpegede regionalsti omkring den østlige side af søen. Stien følger i store træk eksisterende gamle veje og stier. Den bugter sig, så den visse steder går nær søens bred, andre steder på bakketoppe, så man får storslåede udsigter over søen og de flotte landskaber. Der tages hensyn til rovfugles yngleområder, og sandsynligvis kommer der forhindringer på stien i form af klaplåger, så der ikke kan køres ræs med cykler. Esrum sø er opstået som et stor dødishul med rand-moræner mod vest og et dødislandskab mod øst. Smeltevandet fra de store ismasser er strømmet mod nord i Esrum Floddal, som nu udgøres af Esrum å, Keldsø å og Gurre å, som alle strømmer op gennem Keldsøfredningen.

Året startede ellers noget kaotisk. Dansk Folkeparti forslog at tage retten til at rejse fredningsforslag fra foreningen. Det mødte store protester. I vores kommune i form af et folkemøde på Krogerup Højskole i samarbejde med DN Fredensborg.

Råstoffer giver store bekymringer ikke blot i Helsingør, men i alle DN-lokalafdelinger i Nordsjælland pga. det store behov for råstoffer, som udbygningen af især København skaber. Ifølge råstofloven skal hver region sørge for tilvejebringelsen af de råstoffer, der er behov for i regionen. København, som jo er hele landets hovedstad, ligger i denne sammenhæng desværre i vores region. De store udbygninger i Nordhavnen, en ny holm, Lynetteholmen, i Københavns havn, ønsket om en række holme ved Avedøre, der skal give plads til nye arbejdspladser i København samt anlæggelsen af nye veje fremkalder et stort behov for sand og grus. Roskildeområdet leverer store mængder grus, ligeså Allerød, men områderne ved Esrumvej, Plejelt og Bøtterup må også holde for. Et område ved Kvistgård skal sandsynligvis nu udgraves, selvom det indeholder både en gravhøj og beskyttede diger.

DN’s status i forhold til udvikling af natur i kommunen
DN sætter pris på den biodiversitetsplan, der er vedtaget af Helsingør kommune, men prioriterer kommunen generelt den dejlige natur, det smukke landskab og beliggenheden op til Øresund? Det synes vi ikke! Hvorfor skal der bygges boliger i beskyttede landskaber og naturområder, før der planlægges og bygges i de nedslidte erhvervskvarterer og på det tidligere sygehusområde. Vi så det med Kelleris, vi ser det med Stadionområdet, og ved Rasmus Knudsens vej, områder som alle var/er beskyttede i kraft af skovbyggelinier, altså på grund af det åbne lands overgang til skovene. Det åben land er sammen med skovbrynene udsøgte levesteder for planter og dyr. Der kan fourageres, der kan søges beskyttelse i netop disse områder. Og det er smukt for øjet. Stadion-området er noget ganske specielt, idet det blev erhvervet til gavn og glæde for byens borgere. Nu bliver det til byggegrunde til private grundejere.

DN går ind for fortætning i stedet for byggeri i beskyttet natur og inddragelse af landzone, men ved salget af Petersborg med byggeret til to større lejlighedskomplekser, sælger man ud af værdifuld arkitektur og et smukt haveanlæg. Med den tilladelse mister man som almindelig borger indsynet til det historiske hovedhus.
Kommunen er på det seneste begyndt at inddrage byen borgere i udformning af ny bebyggelse, før der er sat streger på papiret f.eks. på stadiongrunden. Det skal den have ros for. DN er finder det dog ærgerligt, at der præcist her, hvor den fossile kystskrænt med den foranliggende hævede havbund fra Stenalderen er allertydeligst, ikke kan laves en et frirum til byens borgere. Denne grund blev købt af kommunen i 1930’erne, til borgeres fælles bedste, men nu skal den sælges til en (eller flere) privat(e) ejendomsudvikler(e).

Kellerisbebyggelsen er ikke i gang, det skyldes måske, at DN har klaget over både miljøvurdering, kommuneplantillæg og lokalplan. Miljøvurderingen viser, at Espergærde Renseanlæg ikke har kapacitet til nye boliger, fordi der ikke er separatkloakeret i området, dvs. at regnvand blandet med kloakvand løber i de samme rør og ender i Renseanlægget. Herfra er der ofte overløb til Øresund, hvis det ikke inden da er flydt ud i vandløb og søer. Specielt Munkesøvandløbet er belastet af kloakvand. Yderlig bebyggelse vil forværre forureningen. Nogle personer, heriblandt en politiker, har bedt os om at rejse en fredningssag på den del af Kellerisområdet, der ikke er omfattet af den vedtagne lokalplan. DN vil forlange, at få kommunen med som medrejser af fredningen.

Flisværket er færdigbygget, er i funktion og er indviet på en regnfuld dag. Det er et imponerende anlæg, men desværre anses flis ikke (mere) som en CO2-neutral energikilde, og der er stor utilfredhed med losning af flis på Kongekajen i Helsingør. Man kan sige om værket, at det er et overgangsfænomen indtil varmepumper, geotermi eller andre energiformer bliver økonomisk rentable. Flisværket er afskrevet efter 20 år, så det må vi nok leve med, men vi kan håbe på mere vedvarende energiinput.

En evt. Krydstogtkaj (nu kaldet Multi-kaj) er derimod ikke noget, vi kan leve med uden at protestere. Dels pga. den forurening, der kommer fra skibene, når de sejler ind og ud fra kajen, dels at flere ikke kan/vil bruge landstrømsanlæg, når de er lagt til, men allermest fordi vi ikke synes, at vi som borgere har brug for denne kaj til anslået 250 mill kr. Erfaringer fra andre byer viser, at kysttogtsturister ikke lægger nævneværdige penge i værtsbyen, da passagererne har betalt for al mad og overnatning til rederiet. Projektet vil kræve en langt større opfyldning ud i Øresund end tidligere kaj-projekter. Hvordan hænger det sammen med Øresund som Nationalpark?

Måske er kajen et skalkeskjul for losning af flis direkte i Helsingør, så 40 store lastbiler ikke dagligt skal køre strækningen fra Hundested til Helsingør på de nordsjællandske veje. Hvad vi også frygter er, at der med en evt. fast forbindelse til Sverige, bliver opmarch-arealer tilovers, således at der kan bygges boliger eller hoteller, som vi ser i andre byer, hvor havnen mister sin funktion. Byens facade mod Øresund mister sin charme som f.eks Nordhavn og Århus Havn.

Nordkyst projektet, et kystsikringsprojekt på Nordkysten, skrider fremad. Det opstod pga. stormen Bodils hærgen på Nordkysten, men selvom der ikke er storme af samme styrke så ofte, så sker der en kontinuert erosion på denne kyststrækning. Der er lavet 286 bundundersøgelser vinkelret ud fra kysten med ekkolod, fra Hundested i vest til Helsingør i øst, med 200 m’s mellemrum, for at kortlægge kysthældningen og bundmaterialer. Som det kan forventes med dominerende bølger fra vestlige retninger, er det dokumenteret, at især sand flyttes fra vest til øst, hvor det ender på Lappegrundene i Helsingør kommune. Sandet til kystsikringen, stammer fra dybere dele af Kattegat, og skal placeres på 8 fodringsstrækninger. DN Helsingør fokuserer meget på kvartssand af fin kornstørrelse, 0,1 mm, fordi bittesmå krebsdyr spiser alger, der vokser på disse sandkorn, og fordi kvartskorn (hvidt sand) tillader lys at trænge igennem, således at der også kan vokse alger lidt nede i havbunden. De små krebsdyr har munddele, der passer til fint sand, og disse dyr tjener som føde for fiskeyngel. Bakkesand (smeltevandssand fra istiden) er gult med indhold af feldspat, som ikke tillader lyset at trænge igennem.

DN har i år opfordret kommunen til at blive giftfri, dvs. at der ikke må bruge gifte på kommunens arealer. Bortset fra at der sprøjtes det med gift på det gamle stadion for at holde ukrudtet væk fra landsholds-græsset kunne det lykkes. Men herfra skal lyde en opfordring til ikke at anvende gift i egen have!

På vegne af DN Helsingør, Helle Øelund, formand